WASPcph

View Original

Derfor er forandringsledelse en god investering

Successfulde forandringer skal ledes

Det er efterhånden et veldokumenteret faktum at op mod 70 % af alle forsøg på at skabe forandring fejler helt eller delvist.

En af de hyppigst nævnte årsager er, at mange forandringer udtænkes og planlægges på strategiseminarer og ledermøder, hvor der er god tid til refleksion, men skal implementeres af medarbejdere i en presset hverdag hvor opgaver og deadlines står i køb og hvor der ikke er tid til at afkode luftige strategier og visioner.

En anden årsag er, at den menneskelige hjerne har svært ved at håndtere forandringer fordi de introducerer usikkerhed der gør det svært for hjernen at forudsige fremtiden og træffe beslutninger der beskytter os mod trusler. Hjernen reagerer derfor ved at gå i ”krybdyrmode” og handle på instinkter og følelser som gør os uimodtagelige for forandring.

Andre årsager som ofte fremhæves er manglende mangel på involvering af virksomhedens bestyrelse og ejere samt fokus fra den øverste ledelse, manglende følelse af forandringens nødvendighed samt manglende viden om, hvad forandringen skal føre til.

Man kommer med andre ord ikke uden om at arbejde med forandringsledelse, hvis man skal lykkes med at skabe forandring. Den dårlige nyhed: Det er ikke en opgave der kan outsources. Forandring skal drives indefra, men gerne med hjælp udefra.

Læs mere om hvordan vi arbejder med forandringsledelse her